Foreningskonferencen 2024 cover

Foreningskonference - Aflyst

Kom med til ForeningsKonferencen 2024! Årets ForeningsKonference afholdes lørdag den 26. oktober 2024. Konferencen byder på oplæg, workshop og tid til at netværke.

ForeningsKonference 2024

ForeningsKonferencen24 er beklageligvis aflyst!

Sæt kryds i kalenderen den 26. oktober 2024, hvor vi afholder ForeningsKonference24.
Med temaet "Den attraktive forening for børn, unge og deres forældre" inviterer vi alle kommunens folkeoplysende foreninger til en spændende dag fra 9.30-14.30 på Vig Skole.
Det er gratis at deltage. Der er forplejning i løbet af dagen.

Vi glæder os til at se jer!

Program

  • 9.30 Ankomst, kaffe, velkomst og intro til dagens program
  • 10.00 Medlemsudvikling i Odsherred Kommunes foreninger v. Kultur og Fritid
  • 10.30 Tendenser i børns og unges idræts- og fritidsliv v. Troels Rasmussen, Idrættens Analyseinstitut (IDAN).
    Vi kaster et blik på udviklingen i børn og unges idrætsdeltagelse. Vi undersøger børn og unges motiver for idrætsdeltagelse, foreningslivets indflydelse på trivsel og dannelse samt foreningslivets rolle i at løse samfundsproblemer.
  • 11.30 Er vores forening tydelig overfor børn, unge og forældre – ved vi hvad vi vil, hvorfor & hvordan? v. Troels Rasmussen, IDAN
    Vi drøfter og diskuterer hvordan børn og unge har det i jeres forening. Skal det være sjovt, konkurrencedrevet eller sundt? Hvad er jeres værdier om trænere, forældreroller, sæson prioriteringer, holdudtagelser og spilletid?
  • 12.00 Frokost
  • 12.45 Vælg mellem tre workshops:

    1.  Det gode foreningsmiljø for børn og deres forældre v. Kit Frøling fra DGI
    Hvordan skaber vi flere aktive og glade børn og unge i vores foreningsliv? Det er et stort spørgsmål, men et motiverende idrætsmiljø kræver, at vi er opmærksomme på, hvad der er betydningsfuldt for at sikre trivsel og motivation for fortsat deltagelse i foreningslivet. Uanset om du er forælder, udøver eller frivillig, er det vigtigt at forstå de faktorer, der fremmer engagement og glæde.
    På denne workshop får du viden og redskaber til at skabe et motiverende miljø, så flere børn og unge forbliver aktive i foreningslivet.

    2.  Det gode foreningsmiljø for unge med fokus på rammer som ikke strammer v. Troels Rasmussen fra IDAN
    Med udgangspunkt i pointer fra IDANs seneste analyse af foreninger, som har succes med at fastholde og/eller tiltrække unge, vil vi tale om hvordan man får skabt gode rammer for de unge. Vi kommer omkring medindflydelse, motivationstyper, fleksibel deltagelse osv.
    Og peger på mulige løsninger på at blive en attraktiv ungdomsforening.

    3.  De unge som frivillige v. Christian Sloth fra DGI
    Det ér muligt at få de unge til at blive frivillige, hvis man lytter til, hvad de gerne vil. På workshoppen stiller vi skarpt på, hvad der motiverer de unge til at blive frivillig i 2024, og deltagerne får konkrete værktøjer til at arbejde med unge og frivillighed, som efterfølgende kan bruges i foreningen. Vi har inviteret 2 foreninger til at fortælle, hvordan de lykkes med at inddrage de unge i foreningsarbejdet.

  • 14.30 Afrunding & tak for i dag

Tilmeld dig her

foreningskonsulenter@odsherred.dk

Tilmeldingsfrist senest 12. oktober 2024