31.10.2025

Arbejdsgivere hilste på egnede kandidater

Jobmessen i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter torsdag den 30. oktober blev en god dag med mange gode samtaler mellem arbejdsgivere og potentielle medarbejdere.

Der blev uddelt visitkort, udvekslet telefonnumre og skabt nye muligheder for både virksomheder og jobsøgende. Jobmessen var også denne gang arrangeret som et samarbejde mellem Holbæk-, Kalundborg-og Odsherred Kommune. 65 virksomheder var mødt op med en stand og omkring 500 besøgende kiggede forbi på blot to timer. Stemningen var høj, og mange virksomheder roste arrangementet for at give mulighed for at møde egnede kandidater ansigt til ansigt.

Den 10. november udsendes en fælles spørgeskemaundersøgelse til de deltagende virksomheder i de tre samarbejdskommuner for at samle erfaringer og forslag til næste års Jobmesse.