Lysningen

Lysningen er et palliativt tilbud i Odsherred Kommune. Vi er specialiserede i lindrende behandling til alvorligt syge og døende patienter.

Lysningen

Hvilke borgere kan komme på Lysningen

Alvorligt syge og døende borgere med særlige behov for lindrende pleje og behandling (palliation). Altid efter aftale med kommunens Visitation Modtagelse.

Hvilket formål har palliation?

Palliation har det formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.

Hvordan kommer jeg på Lysningen?

Visitation til Lysningen sker ved at du kontakter Odsherred Kommunes Visitation. Visitationen vil så træffe en konkret, og individuelt visitering og afgørelse. Visitationen har åbent mandage til torsdage kl. 08.00-10.00 og kan træffes på tlf.: 59 66 57 50. Du eller dine pårørende skal selv arrangere kørsel til og fra Lysningen og der ydes ikke tilskud til udgiften.

Akutte tilfælde i dagtimerne uden for visitationens åbningstid

Hjemme og Sygeplejen kan kontakte Lysningen direkte. Lysningens ansvarshavende sygeplejerske kan- under forudsætning af, at der er ledige pladser - tage imod borgere, som er i målgruppen. Efterfølgende vil borgeren snarest få en konkret og individuelt visitering og afgørelse.

Hvad skal jeg betale for at være på Lysningen?

Der er en egenbetaling pr. døgn,- kontakt Visitationen, så kan de fortælle dig, hvor meget det koster. Opholdet er som udgangspunkt tidsbegrænset - vi vurderer individuelt behovet.

Hvad skal du medbringe af personlige ejendele?

Du skal medbringe eget tøj og toiletsager, hjælpemidler (fx rollator) samt den medicin, du er ordineret af egen læge.

Døgnrytme og besøg?

Der er ingen faste besøgstider, vi tilpasser døgnrytmen til den enkelte patient.

Hvis du er pårørende

Du er altid meget velkommen som pårørende, og vi ønsker et tæt samarbejde med familierne.

Lysningens kvalitetsstandard

Her kan du læse mere om, hvem der kan komme på Lysningen og hvad du kan forvente at få.
Lysningens kvalitetsstandard
1 / 0

Lysningens historie

Lysningen blev oprettet i 2007 som det første kommunale palliative tilbud. Oprettelsen blev til med støtte og opbakning af daværende Byråd samt idé fra sygeplejersker fra Nykøbing Sjællands sygehus. Fra 2007 til 2025 var navnet Lynghuset. 

Formålet var og er den dag i dag at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, altså indlæggelser der kunne være undgået.

For fagfolk

Fremfor at kontakte Lysningen direkte, skal egen læge, vagtlæge, sygehuset og Hjemme- og Sygeplejen kontakte Odsherred Kommunes Visitation. Visitationen vil så træffe en konkret og individuel visitering og afgørelse. Visitationen kan kontaktes på 59 66 57 15 og har telefontid mandage til fredage kl. 08.00-15.00

Hvad med udenfor dagtimerne/Visitationens åbningstid?

I akutte tilfælde udenfor Visitationens åbningstid, kan egen læge, vagtlæge, sygehuset eller Hjemme- og Sygeplejen kontakte Lysningen direkte. Lysningens koordinerende sygeplejerske kan – under forudsætning af at der er ledige pladser – tage imod borgere, der er i målgruppen. Efterfølgende vil borgeren snarest få en konkret og individuel visitering og afgørelse.

Adresse på Lysningen

Plejecentret Solvognen
Lysningen
Højbygårdsvej 14
4573 Højby

I dagtimerne / Visitationens åbningstid (mandag til fredag kl. 8-15)

Kontakt Visitation i Odsherred Kommune

Tlf. 59 66 57 15

I aften-/nattetimerne og weekenden

Kontakt den koordinerende sygeplejerske på Lysningen

Tlf. 31 94 31 47 / 59 66 52 00

Uvildig advokatundersøgelse af forhold i Lysningen (Lynghuset), opdateret 30. januar 2025

Der blev i 2024 og begyndelsen af 2025 gennemført en uvildig advokatundersøgelse af forhold i Lysningen, der dengang hed Lynghuset. 

Undersøgelsesrapporten blev offentliggjort den 14. januar 2025. Du kan finde alt materialet relateret til advokatundersøgelsen på dens temaside