Vand på grunden
Vand på grunden
Vi får mange henvendelser om vandproblemer.
Odsherred Kommune har naturligvis stor forståelse for, at man som grundejer føler sig magtesløs. Men det eneste kommunen kan hjælpe med, er at påbyde de ansvarlige private grundejere at vedligeholde sine dræn og grøfter.
Kommunen kan altså kun hjælpe dig, hvis problemerne skyldes at et vandløb (herunder dræn og grøfter) ikke er vedligeholdt.
Vandløbsmyndigheden kommer ikke ud og besigtiger private vandløb, medmindre vi bliver gjort opmærksom på et ulovligt forhold, fx manglende vedligeholdelse. Hvis et vandløb ikke er vedligeholdt, skal man som udgangspunkt selv først prøve at gå i dialog med grundejeren.
Gør du vandløbsmyndigheden opmærksom på, at en grundejer har forsømt at vedligeholde et vandløb, kan vandløbsmyndigheden påbyde den ansvarlige grundejer at foretage det nødvendige vedligeholdelsesarbejde. Sådan sag forløber typisk over flere måneder, da der skal indkaldes til besigtigelse, og da alle parterne skal have mulighed for at blive hørt. I de sager, hvor vandproblemerne skyldes manglende vedligeholdelse, kan vandløbsmyndigheden derfor heller ikke afhjælpe vandproblemerne fra dag til dag.
Vi holder øje med de offentlige vandløb, som kommunen selv har ansvaret for at vedligeholde.
Hvis problemer med vand på grunden skyldes at grøfter og dræn ikke er store nok til at håndtere de store nedbørsmængder, kan kommunen ikke pålægge nogen at etablere større grøfter eller dræn.
Kommunen kan ikke rådgive private grundejere om håndtering af vand. Så hvis du har brug for rådgivning, skal du tage fat i en privat rådgiver.
Inden du kontakter kommunen
I langt de fleste tilfælde skyldes vandproblemerne for tiden vejret med de store nedbørsmængder og periodevis høje vandstande i havet. Inden du kontakter kommunen, bedes du derfor overveje, om dine vandproblemer skyldes manglende vedligeholdelse af et vandløb. Kun i de tilfælde kan kommunen altså starte en vandløbssag og påbyde grundejeren vedligeholdelse.
Hvis der står vand på din grund, så undersøg først om dine dræn virker eller om det har regnet så meget, at vandløbet ikke med det samme kan aflede alt vandet.
Du må ikke pumpe vand ind til naboen eller andre steder hen uden tilladelse.
Se video om vand og vandløb og dine pligter som bredejer
Manglende vandløbsvedligeholdelse
Vandteamet henstiller til, at grundejerne i første omgang selv undersøger, om vandproblemerne skyldes, at et dræn eller en grøft er tilstoppet, eller om det blot er den ekstraordinære megen regn.
Læs mere under "Vandløbsvedligeholdelse".
Vil du klage over manglende vandløbsvedligeholdelse?
Hvis en grundejer svigter sin vedligeholdelsespligt, skal du kontakte grundejeren og fortælle om problemet med vand.
Hvis det ikke hjælper, kan du kontakte kommunen, som kan give påbud til de ansvarlige for vandløbsvedligeholdelsen.
Se mere i folderen "Rejse en vandløbssag" og "Fejl i rørlagte vandløb".
Søg tilladelse til dræning
Hvis der ikke er vandløb eller dræn i området, kan du søge om tilladelse til dræning af din ejendom.
Se mere under "Ændring af vandløb". Her er også ansøgningsskemaer.
Kontakt
Telefon
Du kan ikke ringe til os i Vandteamet, men bestil tid til opringning via linket, så ringer vi til dig.
Send digital post
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post.
Erhverv: Send digital post
Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post.