Bade- og bådebroer

1. Opgave

Ved Bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981 er vedkommende amtsråd, henholdsvis hovedstadsrådet, blevet bemyndiget til at imødekomme eller afslå ansøgninger om tilladelse til på søterritoriet at anbringe visse mindre bade- og bådebroer.

Med strukturreformen er denne kompetence overdraget til kommunen. Det betyder, at kommunen kan træffe afgørelse om der kan meddeles tilladelse eller afslag på ansøgning om opførelse af bade- og bådebroer.

2. Lovgrundlag

BEK nr. 232 af 12.marts 2007 afløser BEK nr. 489 af 28. september 1981 skal myndighed. Kommunen skal administrere følgende:

§ 1. Bade- og bådebroer må ikke anbringes på søterritoriet uden tilladelse, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 a, stk. 1, nr. 2.

§ 2. Kommunalbestyrelsen behandler ansøgninger om bade- og bådebroer med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3. Hvis broerne udføres af andre materialer end træ, eller hvis broerne kan anvendes til andet formål end badning og fortøjning af både, skal det pågældende miljøcenter under Miljøministeriet høres om ansøgningen.
Stk. 2. Kystdirektoratet behandler ansøgninger om anbringelse af bade- eller bådebroer, der udføres som en mole eller tilsvarende konstruktion, der hindrer fri vandgennemstrømning langs kysten.
Stk. 3. Bade- og bådebroer efter stk. 1 og 2 må ikke anlægges sådan, at de hindrer eller vanskeliggør almenhedens færdsels- og opholdsret efter naturbeskyttelsesloven §§ 22-26.
Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 gælder ikke for broer, der skal anbringes i erhvervshavne eller lystbådehavne.

§ 3. Kystdirektoratet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter i tilladelsen nærmere vilkår.
Stk. 2. Ansøgninger om tilladelser og afgørelser efter § 2 skal skriftligt meddeles ejere af naboejendomme. Ansøgningerne og afgørelserne skal offentliggøres ved meddelelse i stedlige blade eller på Kystdirektoratets hjemmeside, hvis de er af væsentlig betydning eller har almindelig offentlig interesse. Offentliggørelsen skal ske samtidig med, at ansøgningen sendes i høring, og tilladelsen meddeles ansøgeren, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 b, stk. 1.
Stk. 3. Vilkår for tilladelse efter § 2 og § 3, stk. 1, kan af Kystdirektoratet tinglyses på ejendommen for ejerens regning, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 b, stk. 2.

Gældende bestemmelser og overdraget praksis fra amtet
Kommunen er bemyndiget til at imødekomme eller afslå ansøgninger om tilladelse til på søterritoriet at anbringe visse mindre bade- og bådebroer. Denne bemyndigelse er udfærdiget efter forhandling med
Amtsrådsforeningen i Danmark og Hovedstadsrådet.

Formålet med bestemmelsen, er en regulering af et stigende antal broer langs kysterne, hvilket vil kunne indvirke på mulighederne for en samordnet udnyttelse af kyststrækninger og for den måde, hvorpå en
hensigtsmæssig kystpleje og –beskyttelse må udøves, bl.a. ud fra rekreative, landskabelige og fredningsmæssige hensyn.

Det har været kommunens praksis ikke at give tilladelse til broer ud for enkeltmandsejede ejendomme, af hensyn til konsekvenserne for ønsket om at beskytte kysterne, jf. administrationsgrundlag vedtaget af Miljø- og Teknikudvalget på møde den 15. februar 2007. Kommunen har derfor kun meddelt tilladelse til sådanne broer, hvis der forelå ganske særlige omstændigheder, der kun kan være sociale hensyn.
Ved ansøgning om tilladelse til opførelse af bade- og bådebroer ud for flere enkeltmandsejede ejendomme og grundejerforeninger, skal ansøgningen sendes til Kystdirektoratet, som er myndighed i sager med flere ejere. Denne kompetence er med bekendtgørelse nr. 232 af 12/03 2007 overdraget til kommunerne.

 

3. Kommunal praksis

Naturinteresser vil blive lagt til grund for alle afgørelser.
Det vil sige beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, Natura 2000-områder, landskabelige værdier og fredningsmæssige interesser vil have en væsentlig indflydelse på afgørelsen. Med mindre ganske særlige forhold kan gøres gældende, er det praksis i kommunen af meddele afslag på ansøgning om opførelse af enkeltmandsejede bade- og bådebroer, med mindre ejeren er villig til at lade alle benytte broen.

Det vil være fremmende for en eventuel tilladelse, at flere grundejerforeninger eller grundejere vil gå sammen om etablering af en bade- og bådebro. I tilfælde af en ulovligt opført bade- og bådebro vil en ansøgning om lovliggørelse sidestilles med en almindelig ansøgning om tilladelse til at opføre en bade- og både bro. Det kan således have den konsekvens, hvis kommunen efter en konkret vurdering finder, at der skal meddeles afslag på ansøgningen/lovliggørelsen, at bade- og bådebroen skal fjernes.

Der skal være et reelt behov for en bade- og bådebro. Kan der bades fra stranden uden at skulle forcere større områder med sten og tang, vil det anses for unødvendigt med etablering af en bade- og bådebro.
Det er kommunens ønske, at begrænse antallet af bade- og bådebroer langs kyster ved at fastlægge en minimumsafstand mellem de enkelte anlæg på 1000 m alt efter type og anvendelse.

Der er i vilkår for tilladelse mulighed for at begrænse anvendelsesformen, f. eks. begrænse anvendelsen til badning og dermed forbyde fortøjring af både. En afgørelse fra kommunen vil altid bero på en konkret helhedsvurdering.

4. Praksis i klagesager

Kystdirektoratet er klageinstans i sager efter bekendtgørelsen, jf. BEK nr. 232 af 12/03/2007 § 4. Kystdirektoratet har i afgørelse, vedr. en påklage af Vestsjællands Amts afslag på ansøgning om tilladelse til opførelse af bade-/bådebro ud for enkeltmands ejendom, stadfæstet Vestsjællands Amts afslag, med henvisning til at myndigheden ikke er forpligtiget til at give tilladelse, og at hensynene til de konkrete rekreative og landskabelige værdier i kystlandskabet skal respekteres.

5. Målgruppe

Alle borgere, virksomheder, institutioner mv., som ejer fast ejendom langs kysterne, er omfattet af bekendtgørelsen og cirkulærets bestemmelser.

 

I medfør af § 19 i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 19. april 2006, fastsættes:

§ 1. Bade- og bådebroer må ikke anbringes på søterritoriet uden tilladelse, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 a, stk. 1, nr. 2.

Kystdirektoratets stadfæstelse af amtets afslag ved afgørelse af 21. maj 2006. Kystdirektoratets doknr. 06/00195-7,
amtets jnr. 8-70-51-70-343-1007.

§ 2. Kommunalbestyrelsen behandler ansøgninger om bade- og bådebroer med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3. Hvis broerne udføres af andre materialer end træ, eller hvis broerne kan
anvendes til andet formål end badning og fortøjning af både, skal det pågældende miljøcenter under Miljøministeriet høres om ansøgningen.
Stk. 2. Kystdirektoratet behandler ansøgninger om anbringelse af bade- eller bådebroer, der udføres som en mole eller tilsvarende konstruktion, der hindrer fri vandgennemstrømning langs
kysten.
Stk. 3. Bade- og bådebroer efter stk. 1 og 2 må ikke anlægges sådan, at de hindrer eller vanskeliggør almenhedens færdsels- og opholdsret efter naturbeskyttelsesloven §§ 22-26.
Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 gælder ikke for broer, der skal anbringes i erhvervshavne eller lystbådehavne.

§ 3. Kystdirektoratet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter i tilladelsen nærmere vilkår.
Stk. 2. Ansøgninger om tilladelser og afgørelser efter § 2 skal skriftligt meddeles ejere af naboejendomme. Ansøgningerne og afgørelserne skal offentliggøres ved meddelelse i stedlige blade eller på Kystdirektoratets hjemmeside, hvis de er af væsentlig betydning eller har almindelig offentlig interesse. Offentliggørelsen skal ske samtidig med, at ansøgningen sendes i høring, og tilladelsen meddeles ansøgeren, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 b, stk. 1.
Stk. 3. Vilkår for tilladelse efter § 2 og § 3, stk. 1, kan af Kystdirektoratet tinglyses på ejendommen for ejerens regning, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 b, stk. 2.

§ 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 2, stk. 1, kan påklages til Kystdirektoratet, hvis afgørelser af klager ikke kan påklages til transport- og energiministeren.
Stk. 2. Kystdirektoratets afgørelser efter § 2, stk. 2, kan påklages til transport- og energiministeren.
Stk. 3. En afgørelse kan påklages af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens henholdsvis Kystdirektoratets afgørelser efter § 2 kan påklages af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark og Fritidshusejernes Landsforening, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 2.
Stk. 5. Klage indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, henholdsvis Kystdirektoratet, som videresender klagen til Kystdirektoratet, henholdsvis transport- og energiministeren, med bemærkninger, den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 4.
Stk. 6. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort. Kystdirektoratet og transport- og energiministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 5.
Stk. 7. Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 6.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. marts 2007.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981 om bade- og bådebroer.
Stk. 3. Sager efter ovennævnte bekendtgørelse, som amtsrådene, herunder Bornholms Kommunalbestyrelse, ikke har færdigbehandlet inden denne bekendtgørelse træder i kraft, overføres til vedkommende kommunalbestyrelse.