Adoptér en gravhøj

Vil du være med til at passe på fortidsminderne i Odsherred Kommune? Det kan du gøre ved at adoptere en gravhøj. Det betyder at du skal sørge for at fortidsmindet passes og plejes.

Plejen består typisk i en til to årlige høslæt og fjernelse af materiale. Herudover skal du sørge for at holde øje med fortidsmindet og sørge for at kommunen får besked om eventuelle skader, manglende skiltning mv.

Det er en stor fordel, hvis du har en idé til, hvilken gravhøj du gerne vil pleje og måske allerede har talt med ejeren om muligheden.

Kontakt natur@odsherred.dk, eller bestil tid til opringning for at høre mere.

Der skal indgås skriftlige aftaler omkring plejen, ligesom eventuelle ejere af private arealer, hvor fortidsminderne findes, skal give samtykke til ordningen. Nogle fortidsminder kræver en større rydning, inden den vedligeholdende pleje kan igangsættes. Dette kan kommunen i særlige tilfælde udføre.

Formål med projekt Adopter en gravhøj

Vi vil gerne engagere dig eller din forening, dit bylaug mv. i plejen af fortidsminderne for derigennem at udbrede kendskabet til fortidsminderne og kulturarven.

Den indsats du yder i plejen af fortidsminderne, gør historien bag fortidsminderne mere nærværende og interessant, også for din nabo og for andre.

Når du hjælper med til at pleje et fortidsminde, kan vi udvide antallet af fortidsminder under pleje. Hermed hjælper du med at sikre og forøge værdien af Odsherreds fantastiske landskab.

Telefon

Du kan ikke ringe til Naturteamet, men bestil tid via linket, så kontakter vi dig.

Book et telefonmøde

Send digital post

Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post.

Digital post
Kræver MitID

Erhverv: Send digital post

Hvis du sender mail der indeholder personfølsomme oplysninger, skal du sende som Digital Post.

Digital post
Kræver MitID

Send almindelig mail

Hvis du sender mail der IKKE indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende til Naturteamets e-mail.