Barn med lup der kigger på en bregne

Asnæs Folkeskov

Her kan du læse om det kommende kommunale skovrejsningsprojekt Asnæs Folkeskov. Projektet er i sin opstart og siden vil løbende blive opdateret.

En folkeskov til gavn for klimaet og lokale borgere

Asnæs Folkeskov er en del af kommunens klimaindsats for skovrejsning på kommunale arealer. 

Økonomiudvalget godkendte på udvalgsmøde d. 21. maj 2024, at der skal rejses skov på de kommunalt-ejede matrikler som ses på billedet nedenfor som hidtil har været bortforpagtet. Arealet er ca. 4,5 hektar.

Udover klimagevinsten ved skovrejsning er ønsket at Asnæs Folkeskov skal give nye bynære muligheder for friluftsoplevelser i Asnæs. Derfor er en vigtig del af planlægning af den kommende skov at høre borgerne, hvad de drømmer om, at en skov i deres nærområde skal kunne. 

Når der foreligger en plan for skovens udfærdigelse vil kommunen på lige fod med private lodsejere skulle ansøge de nødvendige tilladelser hos relevante myndigheder. 

Kom til skovworkshop d. 23. oktober

Naboer og andre interesserede borgere i Asnæs inviteres til at være med til at forme den kommende Asnæs Folkeskov. 

Til skov-workshoppen kan du:

  • Blive klogere og stille spørgsmål om skovrejsningsprojektet
  • Komme med dine ideer til, hvordan skoven skal planlægges og hvilke anvendelsesmuligheder, du drømmer om, skoven skal have
  • Høre om mulighederne for at blive en del af en lokal Asnæs Folkeskovgruppe

Vi mødes på parkeringspladsen og starter med en fælles gåtur på skovarealet. Derefter har vi idéworkshop i boldklubbens lokaler.

Hvor: Asnæs Boldklub, Esterhøjvej 62, 4550 Asnæs

Hvornår: Onsdag d. 23. oktober kl. 17.30-19.30

Vi byder på en sandwich, og der kan købes øl og vand. Tilmelding senest d. 16. oktober til klima@odsherred.dk